Tilbage til support

Sådan opretter du et tilbud i Sails

Sidst opdateret 16.07.2021

Sails gør det let at lave tilbud der giver mening for både dig og din kunde. På denne side kan du se hvordan du laver et tilbud, tilføjer linjer, skjuler linjer, grupperer linjer og sender dit tilbud.

Sådan opretter du et tilbud i Sails

Du opretter et tilbud ved at navigere til Tilbud i menuen til venstre. Derefter skal du vælge Opret tilbud, og du skal nu fylde formularen ud.

Sådan tilføjer du linjer til dit tilbud

Efter du har oprettet din tilbudskladde kan du føje linjer til det. Alt du skal gøre er at trykke på enten Tilføj produkt, Tilføj tekstlinje eller Tilføj overskrift.

  • Tilføj produkt lader dig vælge et produkt at tilføje. Linjen vil automatisk bruge den salgs- og kostpris som er defineret på produktet.
  • Tilføj tekstlinje lader dig tilføje en tom linje, hvor du selv kan skrive tekst og vælge salgs- og kostpris.
  • Tilføj overskrift lader dig tilføje en tekstlinje som er markeret med fed på dine tilbud. En overskrift har ikke en salgs- eller kostpris.

Sådan skjule du linjer på et tilbud eller en ordre

Du kan på tilbud og ordrer skjule enkelte linjer, som du ikke ønsker at vise til din kunde. Det er særligt brugbart når du skal lave din indkøbsordre. Du sælger f.eks. et produkt til din kunde som kræver tilbehør, men du vil ikke gøre opmærksom på at tilbehøret er en separat vare. Derfor kan du skjule tilbehøret og lade prisen indgå i den anden vare i stedet.

For at skjule en linje skal du trykke på checkboksen under Skjult.

Sådan sender du dit tilbud til din kunde

Når du er klar til at sende dit tilbud til din kunde, kan du klikke på Send tilbud i toppen af siden. Herefter får du vist et preview af tilbudet, og skal gøre følgende for at sende det:

  1. Vælg en modtager ved at skrive en eller flere emails i feltet Modtager. Du får anbefalet din kontaktpersons email eller din kundes email.
  2. Vælg hvilket sprog du ønsker tilbudet skal være i.
  3. Vælg om du ønsker at sætte kontaktpersonen og de ansvarlige som CC eller BCC på tilbudet.
  4. Du kan tilføje en besked, som bliver sendt sammen med tilbudet. Hvis du lader feltet være tomt, skriver vi en kort besked for dig.
  5. Tryk nu på Send tilbud og tilbudet bliver sendt til din kunde.

Ønsker du at sende tilbudet med din egen mailklient, kan du downloade tilbudet ved at trykke på Download tilbud. I så fald kan vi ikke se om din kunde har set eller læst dit tilbud.

Se om din kunde har åbnet og set dit tilbud

Når du sender et tilbud, en ordre eller en faktura med Sails, tjekker vi om din kunde har modtaget og åbnet emailen. Hvis der sker en fejl under udsendelsen af dit tilbud, ordre eller faktura sender vi dig en email med detaljerne - f.eks. hvis du er kommet til at skrive en forkert email adresse.

Du kan se din email-historik i bunden af siden for dit tilbud, ordre eller faktura.

Har du brug for lidt ekstra hjælp?

Hvis ikke du fandt svar på det du søgte, kan du læse en af vores andre artikler eller kontakte vores support direkte.

sails

Hav en fantastisk dag.

Sails er designet og udviklet af Nexagon.

Copyright © 2021 Nexagon ApS. Alle rettigheder forbeholdes.